Jakt og fangst har vært en av de viktigste næringsveiene i Oppdal helt siden de første fangstfolkene kom vandrende oppover mot Trollheims-fjellene fra Mørekysten for rundt 9.000 år siden. Her er historien om en av dem som tok arven fra fortidens jegere og fangstfolk på aller største alvor: Kristoffer Ellingsen Haugen (1875-1954) fra Storlidalen.
Det som i dag er Bortistu Gjestegard, var Kristoffer Haugens base gjennom størstedelen av hans liv som jeger og fangstmann i Trollheimen. I tillegg til et ettermæle som en av de dyktigste jegerne i sin tid, etterlot han seg to tettskrevne notisbøker med nitide notater om alt han skjøt og fanget. «Et verdifullt kulturdokument» er Kristoffer Haugens jaktbøker blitt kalt.
Herved er jaktbøkene tilgjengelig på internett for alle som vil lese dem – eller i det minste litt om dem, dersom man nøyer seg med det.
Avskrift fra 1988
Det var i 1988 vi startet arbeidet med å prøve å gjøre innholdet i Kristoffer Haugens jaktbøker kjent for dem som interesserer seg for slikt – lokalhistorikere, folk med stort engasjement i jakt og fiske, etterkommere etter Kristoffer Haugen og beboere i Storlidalen som kjente litt av historien til den legendariske jegeren, men som kanskje var nysgjerrig på en del av detaljene.
«Vi» er i denne sammenheng Mali Storli Engedal, barnebarn av Kristoffer Haugen med minner om den aldrende fjellvandreren fra mine aller første sommerferier i Storlidalen tidlig på 1950-tallet, og ektemannen Toralv Østvang. Begge studerte vi historie ved Universitetet i Trondheim på 1970-tallet og innså at arvestykket som de to jaktbøkene var, utgjorde viktig historisk kildemateriale som burde tas vare på og deles med andre.
Vi ønsket å skrive av innholdet i notisbøkene og å dele materialet med andre, men vi måtte jo gjøre det på den måten som teknologien tillot den gang, hvilket først og fremst ville si utskrift på papir, etter at vi først hadde skrevet av jaktbøkene i et tekstbehandlingsprogram. På slutten av 1980-tallet hadde vi jo for lengst fått PC og skriver, må vite.
Vi satt i mange uker på kveldstid etter jobben og prøvde å tyde Kristoffer Haugens håndskrift og skrive av de to notisbøkene på PC. Dette skjedde i perioden mars-juni 1988.
Da vi var ferdig, sendte vi ut en bunke utskrifter til slekt, venner og enkelte interesserte hyttenaboer og bekjente i Storlidalen.
Publisering på internett og deling med alle som ville vite mer om denne delen av Oppdals jakthistorie, var ikke mulig den gang. Men siden den muligheten nå for lengst har åpent seg for oss, har vi valgt å bruke noen uker av korona-årene 2020/2021 til å lage en digital versjon av Kristoffer Haugens jaktbøker.
Så hvis du, som leser dette, kjenner noen som du tror vil være interessert i å lese Kristoffer Haugens jaktbøker – eller i det minst historien om dem – er du hjertelig velkommen til å dele linken til denne presentasjonen med hvem du vil.
«Verdifullt kulturdokument»
Fra historielæreren som en av oss hadde hatt i Trondheim på 1970-tallet, historikeren Kjell Haugland i Oppdal, fikk vi i 1988 tilbakemelding om at ett eksemplar av jaktbok-avskriften var blitt oversendt til Vitenskapsselskapet i Trondheim, eller Det Kongelige Norske Videnskabers Selskap (DKNVS), som er det hele og fulle navnet på den ærverdige institusjonen. Det var den første bekreftelsen vi mottok om at jaktbøkene til Kristoffer Haugen kunne være verdifullt historisk kildemateriale.
Ytterligere en bekreftelse kom på slutten av1990-tallet da forskeren og forfatteren Øystein Mølmen ga ut boka «Jakt og fangst i Oppdal», et stort og gjennomgripende verk om jakt- og fangstminner i regionen fra siste istid og fram til i dag. I boka, som ble utgitt i samarbeid med Opdal Jæger og Fiskarlag og Oppdal Historielag, fastslår forfatteren følgende om Kristoffer Haugen: «Hans nøyaktige dagbok er i dag et verdifullt kulturdokument».
La oss sitere litt mer fra boka til Øystein Mølmen: «Kristoffer Haugen fra Storli kan på flere vis stå som en representant for mange oppdalsjegere i sin tid. Han jaktet på alle datidens viltarter både med gevær og med fangstredskaper. Han fartet over utrolige fjellvidder, ofte langt utenfor Oppdalsfjella, på sine jaktturer».
Tidlig på 2000-tallet ga illustratøren og forfatteren Ragnar Aalbu ut et nydelig bokhefte basert på avskriften vår. Boka var krydret med en rekke historiske bilder fra albumene på Bortistu-garden innerst i Storlidalen. Aalbu kommer opprinnelig fra Oppdal og er gift med en annen etterkommer etter Kristoffer Haugen, oldebarnet Sølvi Helmersen Aalbu, oppvokst på Bortistu.
Noe av det samme bildematerialet hører med i Malis del av arven fra den samme gården og utgjør en del av illustrasjonsmaterialet i denne nettartikkelen.
Hvem var Kristoffer Haugen?
Kristoffer Haugens navn er først og fremst forbundet med garden innerst i Storlidalen som i dag går under navnet Bortistu Gjestegard. Det stemmer da også at det var denne garden Kristoffer Haugen eide og bodde på i størstedelen av sitt voksne liv. Men han var vokst opp litt lenger fremover i dalen, på Haugen gard ved Dalsvatnet.
LES OGSÅ: Generasjonsskifte på Bortistu Gjestegard
Kristoffer Haugen ble født i 1875 og ble tatt med på jakt allerede da han var 13 år gammel. Etter hvert utviklet han seg til en ganske så profesjonell jeger.
Da han var 28 år gammel, hadde han tilstrekkelig med oppsparte midler fra virksomheten som jeger til at han kunne kjøpe garden Bortistu, som var kommet for salg. Det sies at han valgte Bortistu fordi garden lå litt nærmere de mest interessante jaktområdene i Trollheimen.
Etter hvert var Kristoffer Haugen også blitt gift. Under sine lange fjellvandringer var han kommet i kontakt med Mali Fredriksdatter Moe fra Ålvundeid på den andre siden av Innerdals-fjella. Hun ble kona på Bortistu og var vel i stor grad den som egentlig drev garden mens Kristoffer Haugen var borte på jakt. Det var nok også mye takket være den driftige Mali at Bortistu kunne satse på turisme i tillegg til gardsdrift og jaktinntekter.
Nedenfor følger teksten hentet fra Kristoffer Haugens to håndskrevne jaktbok-notater, som dekker hele perioden fra 1888 til det året Kristoffer Haugen døde, i 1954. Selv om han var blitt nesten 80 år gammel, gjennomførte han oppskytingen til jaktprøven det nest siste året han levde, angivelig til tross for høylytte protester fra familien. Det viser hvilken gjennomført jeger han var.
Når man leser jaktnotatene, kan man merke seg at Kristoffer Haugen ganske tidlig sluttet å føre regnskap over kostnadene til ammunisjon – i hvert fall i jaktbøkene. Etter en oversikt over ammunisjonsinnkjøpene i 1894 og 1895 skriver han et lite avsnitt om at det er umulig å fortsette med ammunisjonsfortegnelsen og likeledes småvilt som ryper og lignende. Etterkommere har tolket dette som et tegn på at han kanskje var redd for at noen syntes det gikk med vel mye penger til denne virksomheten…
Jaktnotisbøkene til Kristoffer Haugen er nok for en del lesere litt kjedelig lesning. De er jo mest for en slags regnskapsbøker å regne, selv om den økonomiske biten av regnskapet brått forsvinner noen år uti jakthistorikken. Dessuten blir det mest en registrering av fangsten, enten det nå er fra jakt med gevær eller fangst med snarer og feller.
Men som vi allerede har fastslått, er dette kildemateriale av stor betydning for dem som jobber med eller er engasjert i lokalhistorie. Og ikke minst for dem som interesserer seg for jakt generelt eller for jakten og fangstlivets historie, som er uløselig knyttet til Norges historie. Det var jo jegere og fangstfolk som først bosatte seg her og begynte å bygge dette landet.
Jaktbøkene gir også et innblikk i et jakt- og fangstliv som har gjennomgått store forandringer siden Kristoffer Haugen plukket opp sitt første skytevåpen. Enkelte av dyrene og fuglene som han fikk hedersbevisninger for å ja jaktet på – eller rovdyr og rovfugl som han hadde vært med på å prøve å utrydde, som det het i forbindelse med en av hedersprisene – ville han kanskje ha blitt kastet i fengsel for å skyte på i våre dager.
På den andre siden viser jaktbøkene også en person som må ha vært utrolig sterkt knyttet til naturen, skogen og fjellene der han levde mesteparten av livet sitt. Og til dyre- og fuglelivet. Av og til høres det nesten ut som om han er på fornavn med noen av dyrene han jakter på – særlig der hvor jakten går over flere dager, noe som skjedde av og til. Sannsynligvis hadde han stor respekt for dyrene ha jaktet på. Hadde han levd i vår tid, ville han kanskje ha vært blant dem som hadde stått på barrikadene for naturens ve og vel?
For hyttefolk og fastboende i Storlidalen som ferdes mye i skog og fjell i denne delen av Trollheimen, kan jaktnotisbøkene være interessante å lese også fordi de inneholder et vell av lokale stedsnavn som i stor grad er i bruk den dag i dag. Lokalkjente vil sikkert kunne se for seg hvordan Kristoffer Haugen listet seg framover i terrenget når de passerer noen av disse navngitte stedene.
Og hvem vet? Holder man øynene åpne, vil man kanskje kunne finne igjen en og annen revsaks eller et annet fangstredskap som han glemte igjen eller ikke fant igjen der ute i fjellet. Det skriver han om flere ganger i notatene sine. Det hendte jo at skadde dyr greide å dra med seg disse fellene bort fra der de var satt ut, ifølge Kristoffer Haugens notater. Det var kanskje ikke så rart at fotsaks i rovdyrfangst i utgangspunktet ble forbudt i Norge allerede i 1932. Uten at det gjorde slutt på bruken av slike feller. Det kunne vi lese om i Adressa så sent som i 2004, da lensmannsbetjent Jan Tømmervold ved Oppdal lensmannskontor ble fanget og skadet i en ulovlig oppsatt revsaks. For etter spesielle og ganske strenge regler er det fortsatt lov å drive fellefangst av rev og andre arter pelsvilt i Norge, ifølge Adressa.no. I hvert fall var det slik så sent som i 2004.
De som vandrer i storlidalsfjellene i våre dager, drar også nytte av Kristoffer Haugens utallige jakt- og fjellturer i gamle dager. Som nevnt tidligere satset han og kona Mali sterkt på fjellturisme. Et av Kristoffer Haugens viktigste bidrag her var å delta i merking av stiene i fjellet ved å bygge små varder som etter hvert ble påført maling for å hjelpe fjellvandrerne i å finne vegen gjennom terrenget. Arbeidet ble utført i samråd med Trondhjems Turistforening, som var sterkt engasjert i å legge til rette for fotturer i Trollheimen, ikke minst med utgangspunkt i Storlidalen. Da vår sønn Kristoffer, født i 1978 og naturligvis oppkalt etter oldefar, var med oss på fotturer i Storlidalen som liten gutt, pleide han å kommentere alle rødmalte steiner vi passerte med å si at «der er steinen til Olde-Kristoffer!»
Da er det kanskje på tide å la Kristoffer Haugen selv overta skrivingen.
Vi gjør oppmerksom på at vi i størst mulig grad har valgt å beholde den originale ortografien under avskriften fra jaktbøkene, inklusive enkelte skrivefeil. Noen få kommentarer og forklaringer er lagt inn i parentes.)
Her er Kristoffer Haugens jaktbøker:
Bok 1
1888
Den 23de marts 1888, skjød jeg den første rype med et mundladningsgevær.
Om høsten samme aar tog jeg en ræv i saks kr 7, 00.
1889
Skudt omtrent 17 st ryper, endel med mundladning og endel med remmington.
Fanget i haav 6 st aarfugler.
1890
Skudt omtrent 30 st ryper. Fanget en Tiur i snare.
Om vaaren samme aar skjød jeg 4 høge og fangede 6 st unger for egen rægning.
1891
Denne vinteren var det meget rype – jeg skjød vist over 100 st. Om vaaren samme aar skjød jeg en blaarævunge i Storli-fieldene, og skjød 2 st høge og fangede 7 st høgunger for egen rægning.
1892
Ingen videre rypejagt paa grund af at jeg var paa amtskolen i Rennebu.
Om vaaren dette aar skjød jeg en høg med riflen i ørnhammeren, skjød en med hagelbørsen og fangede 3 st unger for egen regning.
Om høsten fanget en ræv i saks. Hvor mange ryper jeg skjød denne vinter husker jeg ikke. Saa noe antagelig omtrent som 50 st.
Skudt en høg med hagelbørsen.
1893
Om vaaren (ingen høg)
Samme aar skjød jeg mine første rensdyr nemlig en bukk og en simle, men vi var to om den.
Om høsten dette aar skjød jeg en høg med riflen. Skjød 2 ryper – kr 0,50.
Skjød 20 st ryper – kr 0,45.
Samme aar skjød jeg en Oter i Fiskebækken som jeg fik kr 7,00 for, men vi var to om den. Skudt en aarhane.
Fanget i haav 1 hane og 2 høner.
Skjød en ræv for glug kr 8,00, som vi også var to om.
1894
I Foldalen den første tur: Fanget 18 st ryper – kr 0,45
Anden tur fanget 19 st ryper – kr 0,50.
Skudt en bergugle til udstopning kr 1,50
Fanget en maar i saks, kr 11,00
Skudt en aarhane og 1 høne fanget i haav 1 hane og 1 høne 2 kr pr. par
Fanget 1 hare kr 0,90.
Marts
17de Skudt 7 st ryper
27de Skudt 10 st ryper 0,45
28de Skudt 19 st ryper
Tilsammen kr 14,85
April
2den Skudt 6 st ryper
7de Skudt 5 st ryper – kr 0,40 2,00
11te Skudt 6 st ryper – kr 0,40 2,40
18de Skudt 1 stokand til udstopning
25te Fandt jeg en rype i Inderdalen 0,50
26te Skudt 2 rugder a kr 0,60 1,20
27de Skudt 2 rugder a kr 0,60 1,20
30de Skudt 1 rugde 0,60
Mai
2den Skudt 1 stokand (brunnak)
5te Skudt en aarhane til udstopning
13de Skudt en rugde 0,60
17de Taget 1st præmie paa Lønset skytterlag (pris) 5,70
5 skud 38 point paa 10 delt skive
For 1894 har jeg taget 3 st sølv theskeer og en urkjæde i præmie.
Juni
19de Skudt en storlom med haglbørsen 5,00
20de Skudt 2 høge med riflen og fanget 4 st unger i Skandsdalen 6,00
28de Skudt en høg og fanget 1 unge i Orhammeren
Fanget 7 st høge 7,00
Juli
3die Skudt en høg med riflen og fanget 5 st unger i Otdalen 6,00
4de Skudt en høg med riflen og fanget 2 st unger ved Dalsbø 3,00
5te Taget 2 høgereder i Inderdalen 8,00
tilsammen 9 st høge 1,00
7de Skudt en høg med haglbørsen og fanget 3 st unger i Skrufluren 4,00
8de Fanget 3 st unger i Fagerlidal 2,85
9de Fanget 2 st unger og en høg i Dalskammen 1,00
13de Fanget 2 st unger og en høg i Neaadalen 3,00
14de Fanget en unge i Fagerlidalen (Foldalen) 1,00
15de Fanget 2 st unger og en høg i Foldalen ved Solirabben 3,00
Tilsammen kr 46,00
Utgift til H. Lønset for oversyn -1,75
kr 44,25
August
12de Skudt en storlom med riflen til udstopning.
Solgt en fiskeand (udstopning) 4,00
September
8de Skjød jeg og O. Vasli 2 store bukke og en simle i Kraakbaatnen. For kjød 14,00
For halvdisene i disse 3 huder 6,00
Oktober
4de Skut 2 st ryper og en hare 1,00
20de Taget i præmie en theske 5 skud 25 point paa 150 meter. 1,75
Skudt en and 0,30
November
Paa en uke i Storli
Skudt 22 st ryper
Skudt 3st ryper
Skudt 3st ryper
Skudt st ryper
Skudt 5st ryper
Solgt 35 st ryper à 0,35 12,25
Desember
Paa 4 dage skudt 11 st ryper à 40 øre 4,40
Paa 4 dage i Foldalen skudt 13 st rype à 40 øre 5,20
Skudt i Salen 2 st ryper 0,80
1895
Januar
1te Paa en tur til Foldalen fanget 19 st ryper. Af disse solgt 11 st hjemme 4,40
Fanget 2 st ryper hjemme 0,80
(Sum desember 1894-hittil januar 1895:) 15,60
Paa en anden tur til Foldalen fanget 6 st ryper og en maar, som ver var 1/4 delen fire om 3,75
Paa samme tid fanget jeg og T. Vasli en maar 1/2 ved Hammerbækken i Storlidalen 5,00
Februar
Paa en tur til Foldalen 8 st ryper (deraf bæret 2 hjem) Solgt 20 st ryper à 35 øre til O. Strand i Foldalen 7,00
Paa 7 dage i Storli fanget 27 ryper à 35 øre 9,45
22de Taget 10 st ryper 3,50
Taget 3st ryper 1,05
25te Fanget 14 st ryper 4,90
26te Fanget 2 st ryper 0,70
Kjøbt 3 st à 35 øre og 2 st à 30 øre 0,10
Fanget en maar i Sundalen 4,50
Marts
15te Sent 14 st ryper 4,90
Skudt en tiur med riflen 0,75
og fanget 5 st ryper 1,75
30de Kjøbt 2 st ryper à 30 øre 0,10
Kjøbt 2 st ryper à 30 øre 0,10
Fanget 2 ryper 0,70
April
1 te Skudt 3 st ryper i Sandaadalen 1,05
Taget 1 rype i snare paa Djevelvandshalsen 0,35
6te Skudt 2 st ryper i Sandodalen 0,60
18de Skudt 7 st ryper i Sandodalen 2,10
24de Skudt 1 rype i Sandodalen 0,30
25de Skudt en oter med riflen i elvosen ved holmen 1 pund og 6 mark tung 6,00
29de Skudt 3 st ryper (givet til fader)
Mai
3die Modtaget for en udstoppet bergugle 4,00
10de Skudt en rugde
16de Udstoppet en aarhane 2,50
17de Taget en skillingpung i præmie 34 point 8 skud 9 delt i skive 0,50
Præmieskydning paa Munkvold den 22de Juni 1895. Taget 2den præmie paa 150 m 9 delt skive 28 point 3,00
Paa 100 m taget 2den præmie 5 skud 9 delt skive. En sølvplætkanek kr 0,20.
Juni
23de Modtaget for en udstoppet aarhane 2,00
August
21de Skudt en ræv i Bratskorven.
September
6te Skudt en rensbuk i Kraakbaatnen.
Solgt kjød af denne 20,00
Skudt 3 st ryper og en hare.
Skudt 3 st ryper.
Samme høst rejst til Nordland.
Mussijon kjøbt efter høsten i 1893
| Kr | Øre | |
| 2 kg hagl | 1 | 40 |
| 10 st hylser | 1 | 00 |
| 3 æsker hætter | 0 | 70 |
| 1 mark jagtkrut | 0 | 55 |
| 1 mark riflekrut | 0 | 50 |
| 1 kg kugler | 0 | 38 |
| Kr | 4 | 73 |
Mussijon kjøbt i 1894
| Kr | Øre | |
| Februar 8 | ||
| Krut og hagl | 1 | 28 |
| 2 kg hagl | 1 | 40 |
| 1 dunk krut | 1 | 50 |
| April 19 | ||
| 10 st riflepatroner | 0 | 60 |
| 1 sæk filtforladninger | 1 | 40 |
| 1 kg hagl | 0 | 70 |
| 1 mark riflekrut | 0 | 50 |
| kg kugler | 0 | 45 |
| 2 æsker hætter | 0 | 60 |
| Mai 11 | ||
| 50 st revolver-patroner | 1 | 40 |
| porto til samme | 0 | 40 |
| Juli 17 | ||
| Riflekrut og kugler | 1 | 00 |
| November | ||
| Krut og hagl | 1 | 44 |
| 5 strutter krut | 1 | 00 |
| Hagl | 1 | 83 |
| Desember | ||
| En æske hætter | 0 | 30 |
| En sæk filt | 1 | 52 |
| 11 1/2 mark hagl Nr 5 | 1 | 87 |
| Overført | 19 | 19 |
Mussijon kjøbt i 1894
| Kr | Øre | |
| Desember overført | 19 | 19 |
| Krut | 0 | 25 |
| 4 strutter krut | 0 | 80 |
Mussijon kjøbt i 1895
| Februar | ||
| 5 strutter krut | 0 | 90 |
| 2 æsker hætter | 0 | 60 |
| 2 kg hagl No. 5 | 1 | 20 |
| Marts | ||
| 2 mark hagl | 0 | 34 |
| 23de: solgt 2 mark hagl – 16 øre | 0 | 32 |
| April | ||
| Kjøbt en mark riflekrut | 0 | 50 |
| Juni | ||
| 16de: 1 mark riflekrut | 0 | 50 |
| 2 æsker geværsmørelse | 0 | 40 |
| 1 æske hætter | 0 | 30 |
| Juli 18de | ||
| 50 st spidskugler | 0 | 50 |
| 1 mark riflekrut | 0 | 50 |
| Oktober | ||
| 5 st riflehylser | 0 | 30 |
| 2 mark hagl | 0 | 32 |
| 10 st kugler | 0 | 10 |
| 1 mark krut og div hagl | 0 | 72 |
Ammussjonsfortegnelsen umulig at opretholde ligelædes fortegnelsen over smaavilt som ryper og e.t.c.
1895 & 1896
Fanget i Sørfolden i lag med Ole Vasli:
40 st ryper
1 aarhane
1 ræv
Fanget i Senjen jeg og O. Vasli:
354 st ryper
2 st harer
2 st ederfugl
Fanget i Vesteraalen (alene)
Omtrent 80 st ryper
samt 2 st otere
3 st gaas
3 st ederfugl
samt endel anden søøfugl saasom teister, maager, skarv, ænder m mere.
1896
Juli
4de hjemkomst fra Nordland.
August
15de Bortlånt min hund Træf til engelskmanden J upp for 15 kr pr uke i 3 uger tilsammen 45,00.
September
12te Skudt 1 buk & 1 simle paa Sandaahøen.
19de Taget 1 hvidrævi saks 1,00 samt skudt 2 st ryper.
29de Reist til Tovandene paa fiske.
Oktober
10de Taget en fisk med juster ved broen paa 15 mark 1,60
Oktober 16de, 17de og 8de var det konkurantse-skydning paa Auma i Opdal. 2den pramie paa ordinær skydning 200 m 10 skud—57 point værdi kr 7,60
2den præmie paa ekstraordinær skydning 5 skud 200 m 34 point værdi kr 2,25
2den præmie paa ubestemt hold 5 skud 35 point værdi kr 1,75
Taget en blaaræv 1/2 delen 7,50
Laget en maar 1/2 delen 4,75
1897
Præmieskydning den 17de samt
24de juni taget præmie af værdi for omtrent kr 2,00.
Bortleiet Træf tíl engelskmanden Jupp 1 maaned tilsammen kr 70,00.
Solgt Træf til O. Furru for kr 116,00.
Skudt 10 st ryper
14 st do
1 aarhane og
3 st aarhøner
1 hare
Reiste til Nordland 14de november. Skudt ryper oppe i Vesteraalen samme vinter omtrent 480 st.
Skudt 4 st otere samme vinter.
Kom hjem fra Nordland 25te april 1898.
1898
Bortleiet min hund Lord til engelskmanden Mr. Parker de første dage av jagttiden i 14 dage kr 40, 00.
Bortleiet min hund Bismark til engelskrnanden Mr. Borwick paa Gravem i 3 uker – kr 15 tilsamen 45 kr samt kjøring kr 7,50.
Fra 15de august var jeg med en svensk Landshøvding Isberg paa jagt i 8 dage og fik derfor kr 25,00 nemlig ved Tovandene og her i Storlidalen.
Samme høst var jeg paa en konkurantseskydning paa Gravem i Sundalen og fik en theske kr 1,50 i værdi som præmie samt tog præmie hjemme for kr 2,00.
Solgt ryper i Kristiansund
14 ryper
1 aarhane 1 aarhøne
Reiste til Dindalen den 12te september og skjød da paa 3 dage 21 st ryper.
Solgt ryper til Karl A. Jensen den 1ode oktober 23 ryper.
I Storli skjød jeg fra 29de sept i 3 dage 12 st ryper og 1 hare.
Fra november 4de til 13de skjød jeg 6 st harer 25 st ryper 4 st aarhøner 2 st aarhaner.
Ved udgangen af november 21 st ryper 1 aarhane 1 hare.
Desember 2den fanget 1 hvidræv i saks i Sandaadalen kr 7,50
Desember 6te fanget en blaaræv i saks i Sandaadalen samt 1 rype 1 hare
Desember 9de 1 hare.
1899
Januar
Skudt 1 maar ved Sandaaen
Marts
4de Fanget 1 maar i saks ved Langskarven.
8de Fanget 1 hvidrævi saks i Sandaadalen.
Samme vinter efter julen fanget i snare nesten 100 ol ryper i Foldalen.
Fanget 2 st maarer i saks i Foldalen som vi var 4 st om.
Om vaaren samme aar skudt omtrent 60 st fieldryper i fieldene her omkring hjemmet. Omkring mai 10de skudt 3 st rugder.
24de juni præmieskydning i Detli. Hvor jeg fik 2den præmie paa hovedskydningen 100 m 87 point paa 10 skud værdi kr 2,50.
2den præmie paa 5 skud paa 200 m 31 point kr 2,25.
3die præmie paa 5 skud paa 100 m 42 point kr 1,25.
15de august var jeg med engelskmanden mr. Ros og drev rypejagt ved Rise, Kongsvold og Elgøen ved Drivstuen. Jeg var med i 3 1/2 uge og havde kr 3,00 pr dag for mig selv, samt kr 140 for mine 2 hunder Lord & Bismark.
30te september, præmieskydning ved Aalmen i Opdal hvor jeg fik 2den præmie paa figurskydning paa 100 meter næmlig 8F og 2S værdi kr 3,00. 1 præmie paa 5 skud 100 m 37 points værdi kr 2,00.
Solgt min hund “Lord” til Thor Grøtte og O. Steffensen for kr 35,00.
14de september skjød jeg 5 st. ryper, 1 tiur, 1 rugde og 1 hare.
15de september skjød jeg 5 st ryper.
16de skjød jeg 1 hvidræv paa Sandaahøen med riflen.
20de reiste jeg og H. Storli til Foldalen og samme dag skjød jeg 3 st. ryper og 1 rugde.
21de i Foldalen 8 st ryper.
22de skjød jeg 2 st. ryper.
23de skjød 1 st. rype.
24de skjød 14 st ryper.
25te reiste hjem ien og skjød 2 st. ryper.
27de hjemme i Dalsbækdalen skjød jeg 7 st. ryper, 1 rugde og 1 hare.
29de september 2 st. ryper.
5te november tagen en maar i saks ved maarfældbækken.
Desember: Fanget 1 maar paa Ulvundeidet i saks.
1900
Januar: Fanget 1 maar i saks i Foldalen. 1/2.
Desember: Sjursmesdagen skudt en hubro i Starbækfluren ved Halsbækhø. Solgt til Ole Sjørstud for kr 5,00.
Januar 17 & 18: Skudt 4 st ryper 1 aarhane i Foldalen.
Mars 1ste fanget 1 maar i Foldalen. 1/2.
Mars 23de do 1 maar i Foldalen. 1/2.
Februar fanget 1 maar ved Væggen. 1/2.
Mars 28de skudt 1 maar i Blokkhusmarken. 1/2.
Mars 27de skudt 1 hubro ved Rathsætervangen.
April 7de skudt 2 st ryper og 1 hare i Sandaadalen.
September
17de skudt 20 st.ryper paa Aangaardsfieldet.
22de skudt 4 stk ryper mellom Starhaugen og Sandaadalen.
25de skudt 5 st. ryper paa Aangaardsfieldet.
27de skudt 1 aarhøne, 1 rugde og 2 st. ryper.
28de skudt 5 st. ryper og Bismark tog 1 hare.
Fra 1ste til 5te oktober skudt 17 st. ryper, 1 hare og 1 and.
Oktober 6te skudt 10 st. ryper fra Orhammeren til Gruguskaret.
Fra Oktober til November 10de skudt 6 st. ryper.
November 9de fundet 3 sauer ved Kringelhø som hørte til Sv. Bjørndal, og fik derfor kr 6,00.
November 12te fanget 1 hvidræv ved parken paa Meskaret.
November 13de fanget 1 hvidræv ved Halsbækhø.
November 24de fanget 1 hvidræv ved Halsbækhø, samt 1 hvidræv ved Meskaret.
Og samme dag skudt 9 st. ryper ved Sprikletjernene.
1901
Januar 3die fanget 2 st. hvidræve, 1 ved Tovandsnykken og 1 ved Meskaret.
Februar 27de fanget 1 maar ved Skaumsjøen ved Skumfær, Rennebo.
Marts 1ste fanget 1 maar (1/2) ved Havdalsmarken i Rennebo.
Marts 4de fanget 1 maar (1/2) ved Halland i Rennebo.
Marts 7de fanget en maar (1/2) ved Stuehaugen i Opdal.
Marts 8de solgt en hubro (udstoppet) til H. Gravaune for kr 4,50.
Marts 3die fanget 1 rødræv i saks ved mit hjem.
April 14de fanget 1 rødræv ved Stenboeng (1/ 2 delen).
Juni: Solgt min hund Bismark til en engelskmand for kr 105,00.
November 1ste: Fanget 1 maar ved Akslen i Djevilvandsdalen.
November
15de: Skudt 1 gaupe i Otdalen. En meget spendende jagt, idet jeg rendte ind paa udyret paa ski og sendte den en kugle i livet, medens den laa i fuldt sprang. Gaupen stubte i elven.
19de: Var med og skjød en maar ved Grønslæhammeren i Storli.
Desember 8de: Var med og røste ud en maar ved Sagbarddalen i Storli.
Desember 24de: Fanget 1 rødræv i saks hjemme.
Desember 27de: Fanget 1 maar paa en gaupskrot i Otdalen.
Desember 29de: Fanget 1 maar (1/2) ved Turisthytten i Foldalen, og 1 hvidræv ved Halsbækhø.
1902
Januar 21: Fanget en maar (1/2) mellem Sletaaen og Fosaaen i Foldalen.
Februar 6te: Fanget 1 maar (1/2) ved Bakkenberg paa Indsæt.
Februar 16de: Fanget 1 maar ved Staraaen i Skaurnfærmarken foruden gevær og foruden nogen slags fangsindrætninger. Jeg tog den med haanden.
Februar 20de: Fanget 1 maari saks ved en hølue paa Nærskoven.
Februar 21de: Fanget 1 maar (1/ 2) ovenfor Lærerdalen paa Nærskoven.
Marts ?: Var med og fangede 1 maar i Foldalen, som vi var 4 om.
Marts 19de: Skudt 2 st. maarer (1/2) i Sæterskoven Drivdalen. Disse 2 var i samme ur, og jeg fik en for hvert skud.
Marts 20de fanget en maar (1/ 2) i Aamotsdalen.
April 25de fandt jeg og F. Stenboeng et bjømehi paa Aangaardsfieldet. Bjømen var antagelig gaaet ud af hiet den 21de eller 22de april.
Juni: Skudt 2 st. lomme stopped disse ud og solgt til Dyrlæge Sjullestad for kr 4,00 pr. st.
Juli 5te fanget 5 st. spurvehøgunger og en spurvehøg (rød) Grønslæhammeren.
Juli 6te fundet et rede (røde spurvehøger) iStarsletfluren (for store).
Juli 12te fanget 4 st. sjøvaagunger og 1 sjøvaag i Skrufluren (store udfiædrede).
Juli 27de: Kjøbt 1 hund “Rap”, af Dyrlæge Sjullestad for kr 25,00 som skal betales med udstoppede fugle 1 hubro med udspilede vinger lidt træskjærerarbeide.
August 12te fanget 2 st. sjøvaagunger og skudt en sjøvaag i Fagerlidalen.
September: Hunden “Rap” skydes af S. Storli.
Sept 1st skudt 9 st ryper paa Aangaardsfieldet.
Sept 3die skudt 10 st. ryper ved Sandaadalen.
Sept 4de skudt 10 st. ryper ved Djevilvandet.
Sept 5te skudt 9 st. ryper ved Sandaadalen.
Sept 6te skudt 2 st. ryper paa Aangaardsfieldet.
Sept 11te skudt 10 st. ryper ved Djevlevandet.
Sept 13de skudt 2 st. ryper hjemme.
Sept 15de skudt 3 st. aarfugle i Arslettet og ved Sandbækken.
Sept 16de skudt 2 st. ryper samt en rypefalk ved Djævlevandet.
Fra 17de september til 1ste november skudt 22 st. ryper 6 st. aarhaner og 2 st. aarhøner.
Oktober 25de fanget 1 maar i saks ved Orhammeren.
Desember 7de fanget jeg og Ole Vasli 1 maar i fodsaks ved Skrubekken.
Desember 11te fanget jeg og Sakarias Storli 1 maar i Storsæterlien i Foldalen.
Desember 13de fanget 1 hvidræv ved Halsbækhø.
1903
April 1ste fanget en maar i Aamotdalen i saks. April 20de fanget 1 maar i Aamotdalen i saks.
Juli 4de fanget 4 st. spurvehøge i Grønslæhammeren (udfiædrede).
Juli 10de fanget 7 st. sjøvaager i Skrufluren og Fagerlidalen.
Juli 11te fanget 5 stt. sjøvaageri Skansbækdalen.
Juli 17de fanget 4 st. sjøvaager i Ørn- hammeren.
Juli 23de skudt 1 sjøvaag i Orhammeren med riflen, ungen saa stor at den fløi bort fra reden.
November 27de fanget 1 hvidræv paa Sandaahøen.
Desember 1ste fanget 1 maar i fælde ved Maarfældbekken. Senere paa Desember tog jeg og Ole Vasli 1 hvidræv i saks paa Sandaahøen.
1904
Januar 12te skudt 1 hvidræv paa Sandaahøen med rifleløbet i det jeg skjød 2 bomme paa en blaaræv med haglen. Sidste bomskud var min hund Paijas mellem mig og ræven, men skuddet syntes ikke at genere hverken hund eller ræv. Hunden drev blaaræven saa nært ind til mig igjen at jeg skjød paa den med rifleløbet men sjød atter bom, stor forargelse.
Januar 27de tog jeg overnævnte blaaræv i saks, og jeg fandt et av mine hagl i dens hals.
Januar 23de tog jeg og Sakarias Storli 1 hvidræv i Otdalen i saks.
Februar tog jeg og S. Storli 1 hvidræv i Otdalen i fodsaks.
I februar og marts samme vinter tog jeg 2 st. hvidræve ved Baaksdalsklauren.
2 st. ved Otdalsbronen, 1 hvidræv i fodsaks i Lorthøen, 1 rødræv med gift hjemme, 1 maar melle Fosaaen og Sletaaen i Foldal fangede jeg og S. Storli.
Min gamle rævsaks lagde jeg igjen nede i Foldalen denne vinteren. Saksen ligger strakst nedenfor Fosaaen ved en stor Berghammer.
April 13de havde en hvidræv reist med min saks paa Otdalbronen.
April 16de fandt jeg samme ræv og saks igjen nede i Otdalen. Ræven var
fuld god og godt hærdet.
Oktober 17de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen i Storli.
Oktober 23de skudt 1 rødræv fra glug hjemme paa Haugen.
November 9de fanget 1 hvidræv i saks i Kraakbotrøen.
November 8de bortkommet 1 rævsaks ved Sandaahøen. Laasen og agnet og agnpiken laa igjen paa rummet hvor saksen havde ligget.
November 9de skudt en ?* bagom Nonshø. (* Kristofier Haugens spørsmålstegn.)
November 17de fanget 1 rødræv med saks i Haldotrøen ved Storli.
Desember 22de skudt 1 rødræv fra glug hjemme paa Haugen medens folket var oppe.
1905
Januar taget 1 rødræv med gift i Nyaageren.
Om vaaren i 1905 fik jeg et sølvbæger i præmie fra Norsk jæger & fiskerforening for udryddelse af rovdyr og havde jeg da til denne tid ialt været med og fanget og skudt 44 st. maar, 8 st. otere, 49 st. rødræv, 1 gaupe, 91 st. høge, 3 st. hubro, 4 st. spurvehøge, 1 rypefalk, 4 st lom.
Mai 5de rejste jeg og Ole Jelhaug ud paa Ulvundeidet paa bjørnejagt. Fik ikke spor efter bjørn, men skjød en oter i elven stragst ovenfor Dalsbø!
Om høsten 1905 i slutning af august maaned kjøbte jeg en hund (fuglehund) Mira fra Vesteraalen i Nordland og denne kostede mig med fragt tilsammen kr 80.00.
Skjød denne høst omtrent 160 st ryper 1 rypefalk og fangede 1 vandrefalk i saks.
Oktober 9de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Oktober 18de fanget 1 rødræv i saks i Stortrøen paa Haugen.
Oktober 23de fanget 1 maar i fælde ved Maarfældbækken.
Oktober 25de fanget 1 rødræv i saks i Stortræen paa Haugen.
1906
Januar 8de fanget 1 maar i fodsaks i Storsæterlien i Foldalen.
Januar 17de fanget 1 maar i fælde i den store ur ved Herbrandshytten.
Februar 1ste fanget en maar ved Seljetovandet i Ulvundfjorden i fodsaks.
Marts fanget 1 hvidræv i fodsaks i et blaarævhi ved Halsbækhø.
April skudt 1 hvidræv i Halsbækhø med riflen i treløbet.
Oktober 25de fanget 1 rødrævi Haldotrøen (ved H. Jelhaug).
November 8de fanget 1 hvidræv i Haldotrøen ved H. Jelhaug.
November 12te fanget 1 hvidræv med Johs. Haugen ved Halsbækhø.
Desember ? fanget 1 hvidræv med Johs. Haugen ved Halsbækhø.
1907
Februar ? Skudt 1 rødræv paa omtrent 600 m avstand med riflen i treløbet i Gruguskaret og fik først fat i ræven efter 8 dagers farløb i en ur ved Romfosæteren.
Februar ? fanget 1 hvidræv i saks vedStorbækhø.
Marts 27de taget 1 rødræv med gift (kapsel) i Halsbækhø.
Oktober 22de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Oktober 26de lagt ud 3 sakser og opsat 3 fælder ved Storsalen, hvor stordelen av vildrenen blev ned skudt.
Oktober 27de fanget 1 rødræv nede i Almengrinden.
November 14de fanget 1 hvidræv i saks i Kraakbotnen.
November 25de fanget 1 rødræv i saks i Elvtrøen ved Sandbrækken.
1908
Januar 27de fanget 1 otter udenfor Pladsen.
Februar 2ode fanget 1 hvidræv i saks paa Mosehaugen.
Marts 10de fanget 1 blaaræv med gift (poison) i Halsbækdalen.
Marts 16de fanget 1 rødrævi saks ved Kvanflaten.
April 3die fanget 1 blaaræv i saks paa Mosehaugen.
April 4de fanget 1 hvidræv i saks paa Sandaahøen.
April 26de fanget 1 hvidræv med gift (poisen) i Halsbækdalen.
April 27de fanget 1 hvidræv ved Lorthøen i saks.
Oktober 9de fanget 1 rødræv i Haldotrøen i saks.
1909
Februar 2ode fanget 1 blaaræv og 1 hvidræv i saks ved Halsbækhø paa samme dag.
Marts 19de fanget 1 hvidræv i saks i Halsbækhø.
April 1ode fanget 1 hvidræv i saks i Halsbækhø.
Marts 11de fanget en blaaræv i saks ved Lorthøen.
November 5te fanget 1 hvidræv i saks ved Halsbækhø (graa simpel).
November 16de fanget 1 hvidræv ved Halsbækhø (graa simpel).
November 18de fanget 1 hvidræv ved Halsbæktjærn (lidt bedre).
November 22de fanget 1 hvidræv ved Halsbækhø (ganske god).
November 25de fanget 1 hvidræv ved Storbækhø (graa simpel), antagelig kommet i saksen mellom 1ode og 18de november.
November 29de fanget 2 hvidræve, 1 ved Halsbækhø og den andre ved Halsbæktjærn.
Desember 7de fanget 1 hvidræv ved (hiet) Storbækhø.
Desember 31te fanget 2 hvidræve. En ved Storbækhø (hiet) og en ved Halsbæktjørn.
1910
Januar 8de fanget 1 hvidræv ved (hiet) Storbækhø i saks.
Januar 12de fanget 1 hvidræv ved Lorthøen i saks.
Januar 15de fanget en hvidræv (Bastard) ved Storbækhø.
Januar 21de fanget jeg og h. Storli 1 hvidræv i fodsaks ved Storbækhø.
Januar 28de fanget 1 hvidræv ved Lorthøen i saks.
Februar 2den fanget 1 hvidræv (ved hiet) Storbækhø i saks.
Februar 14de fanget 1 rødræv i saks paa Kvanflatbronen.
Marts 4de fanget 1 hvidræv i saks ved Lorthøen.
Marts 14de fanget jeg og Halvor Storli 1 blaaræv ved Storbækhø.
Marts 16de fanget 1 hvidræv i fodsaks ved hiet i Halsbækhø.
April 2den fanget 1 hvidrævi saks ved Lorthøen.
April 14de fanget 1 hvidræv i saks ved hiet Halsbækhø.
April 23de fanget 1 blaaræv i saks ved Gryndvand.
April 24de fanget 1 rødræv i Haldotrøen i saks.
April 29de fanget 1 hvidrævi saks ved varden paa første høiden søndenfor Nonshø.
Samme dato tog jeg op igjen 4 rævsakse i denne fieldstrækning og disse 4 sakser ligger gjæmt under en sten tæt nedenfor hvor berghamrene slutter paa den sydvæstligste spids af Lorthøen. 2 andre rævsakse har samme sommer overliggende under en stor sten i Halsbækhø i heldningen ræt i mot for det høieste pungt paa halsen mellom denne og Storbækhø.
Oktober 15de skjød jeg min hund Mira, grundet at den var bleven blind. Et grufuldt skud at løse.
Oktober 22de fanget 1 rødræv i saks i Haldortrøen.
November 11te fanget 1 hvidræv ved (hiet) Storbækhø.
November 15de fanget 2 st. hvidræve 1 ved Johans-stenen på Hyttedalskammen og den andre ved Halsbæktjern.
November 22de fanget 1 hvidræv paa halsen mellem Halsbækhø og Storbækhø.
November 26de var jeg med og tog 1 otter i Sløbækken.
Desember 7de fanget 2 st hvidræv, den ene ved (hiet) Halsbækhø og den andre i en fælde ved stenen hvor jeg har mine sakse om sommeren.
Desember 8de fanget 2 st hvidræve paa Hyttedalskammen. Den ene i saks og den andre i fælde. Endskjønt jeg har prøvet med fælder i to aar før, saa er dette de to første ræve jeg har faaet i fælder.
Desember 13de fanget 1 hvidræv i fælde i Halsbækhø.
Desember 30te fanget 1 hvidræv i saks paa Hyttedalskammen.
1911
Januar 6te fanget 2 st. hivræve i fælde i Halsbækhø og den andre i saks paa toppen af Halsbækhø.
Januar 18de skjød jeg min tamme hvidræv idet denne havde brudt sig ud af sit bur. Denne ræv fangede jeg 24de juni 1910.
Januar 19de fanget 1 hvidræv i saks (ved hiet) Halsbækhø.
Den første hvidræv som sad bare efter forbene i almindelig Rævsaks.
Januar 21de fanget 1 hvidræv i saks paa toppen af Halsbækhø.
Januar 30te fanget 1 blaaræv i saks i hældningen paa søndre af Halsbækhø.
Februar 2den fanget 1 hvidræv i saks i Haldotrøen.
Februar 10de fanget 1 hvidr v i saks ved stenen paa Halsen mellem Storbækhø og Halsbækhø.
Marts 1ste fanget 1 hvidræv i saks paa toppen af Halsbækhø.
Marts 3die fanget 1 hvidræv ved varden paa første høiden søndenfor Nonshø.
Marts 8de fanget 1 hvidræv i saks paa Kvanflatbronen.
April 22de fanget 1 hvidrævi saks ved Lorthøen.
April 25de taget op igjen 1 saks paa Hyttedalskammen og denne saks ligger æmt og indmurt under en stor sten nedenfor de største hvide sukkerstene, som findes væstre hældning midt i Hyttedalskammen.
April 27de taget op mine sakser i Halsbækhøen i alt 5 st og disse ligger gjæmt således:
1 saks ligger under 1 stor sten mærket med en liden ovenpaa i hældningen mod syd i det sydøstligste hjørne som danner foden af Halsbækhø. (Dette er E. Vaslis saks)
En ligger under en stor sten paa toppen af Halsbækhø.
April 27de 2 sakse ligger gjæmt under samme sten hvor ogsaa 2 laa forrige
sommer, og denne sten fondes beskrevet i denne bog slutningen af sæsonnen vaaren 1910. Den 5te saks ligger indmuret under en stor sten mærket med en liden ovenpaa paa nordligste ende af Halsbækhø hvor hældningen stragst bliver meget brat ned til Sprikletjærnene.
Mai 2den taget op 4 st sakser paa ruten Nonshø-Grijnvand-Lorthøen og disse 4 sakse ligger æmt i Lorthøen paa samme sted som beskrevet i slutningen af 1910.
Om høsten 1911 oktober 26de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
November 9de fanget 1 hvidræv i saks i Lillebækslægden.
November 18de fanget 2 ræve i saks, 1 rødræv paa halsen mellem Halsbækhø og Storbækhø. Samme dag ogsaa fanget 2 st røskatte i Halsbækhø.
Desember 27de fanget 1 blaaræv i fælde og 2 st røskatte i Halsbækhø.
1912
Marts 1ste fanget 1 hvidrævi saks ved (hiet) Halsbækhø.
Marts 11te fanget 1 blaaræv i fælde straks indenfor Johans-stenen paa Hyttedalskammen.
April 10de fanget 1 hvidræv i fælde paa Halsbækhø.
April 12te 1/2 delen i 1 hvidræv (i saks) paa Meskaret.
April 30te fanget 1 hvidræv i saks paa halsen mellem Halsbækhø og Storbækhø. Samme dag 1/ 2 delen i en hvidræv paa Melskaret i saks.
Mai 2den taget op 4 st rævsakse paa ruten Nonshø-Gryndvand- Lorthæen. 3 st av disse sakse (laasene er hjemme) ligger gjæmt ved Lorthøen paa det sted som er beskrevet i denne bog vaaren 1910 og den 4de saks ligger indmuret under (storstenen) borte paa Otdalsbronen.
Mai 11te taget op mine sakser i ruten Storbækhø-Halsbækhø og Hyttedalskammen og paa denne strækning ligger gjæmt 5 st sakse. En (med laas) ved hiet søndenfor Storbækhø. En i sydøstligste skraaning af Halsbækhø. En paa toppen af Halsbækhø. En paa halsen mellem løeme. Og den sidste ved hiet i Halsbækhø.
September 1ste skjød jeg, Ole Vasli og H. Vindal 1 stor rensbuk (den største i flokken) paa Sundalsbronen bortenfor Klingraaket.
September 2den skjød jeg og H. Vindal 2 store bukke i Kraakbotnan. Senere i jagttiden skjød jeg 1 gammel simle paa Sandaahøen.
1913
Fanget 1 rødræv med figt i Haldatrøen i midten av januar maaned.
Marts 17de fanget 1 hvidræv i saks opunder bakken i sydvest for Lorthøen, men ræven var opædt af andre ræve saa kun hovedet var igjen i saksen.
Marts 27de fanget 1 hvidræv under meget merkelige omstændigheder opunder bakken i sydvest for Lorthøen. En fælde inde ved Gryndvand var løst og meget blod havde gaaet af ræven der; men som et hædligst og mærkeligst træf maa det siges at være at jeg fandt ræven igjen ved en saks flere hundrede meter ifra fælden, og der var enda liv i ræven uagdet da ræven sikkert havde ligget der ved saksen et par dage. Saksen var ikke løst, men det maa tilskrives slaget av fælden at ræven fik sin bane.
Marts 31ste fanget 1 rødræv i saks i Nyageren.
April 3die fanget 2 st hvidræve. En i saks ved hiet Halsbækhø, og den andre i fælde inderst paa Halsbækhø.
April 19de fanget 2 st hvidræve i sakse, den ene paa halsen mellem Storbækhø og Halsbækhø, og den anden ved (hiet) Halsbækhø.
April 26de fanget 1 blaaræv i fælde i Halsbækhø.
19*
(*H er mangler fullstendig årstall, men avsnittet omhandler åpenbart førjulsvinteren 1913:)
November 13de fanget 1 sort blaarævi fælde inderst paa Halsbækhø.
Desember 11de fanget 1 hvidræv i saks ved hiet Halsbækhø og 1 rødræv i en felde stragst søndenfor, samt 1 røskat. (En stor træfning at tage rødræv i fælde).
1913 & 1914
Desember 16de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Desember 18de fanget 1 hvidræv i saks ved hiet Storbækhø.
Februar 27de skudt 1 rødræv med rifleløbet ved Halsbækken.
Marts 10de taget 1 rødræv i fieldrævsaksen ved (hiet) Halsbækhø.
Marts 19de taget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
April 27de taget op 4 st sakse paa ruten Gryndvandet. 1 ligger gjæmt under Storstenen paa Otdalsbronen.
1 under en flat sten paa høieste rabben mellem Gryndvand og Lorthødalen og 2 st under 1 stor sten ved foden af Lorthøen paa dennes sydvæstlígste side. (Se Ammusjonsfortægnelsen)
I alt har jeg nå i 1914 15 st rævsakser og af disse er 9 gjæmt i fiældet som beskrevet og 6 st er hjemme.
Mai 4de taget op 5 st sakse paa ruten Halsbækhø, og disse ligger gjæmt paa sine pladse. Optaget 1 paa Halsen mellem Hals- og Storbækhø, 1 ved hiet Halsbækhø, 1 paa toppen af Halsbækhø og 1 paa dens sydlige side og 1 har jeg paa Meskaret bortenfor Tovandene.
1914
I alt har jeg nå i 1914 15 st rævsakser og af disse er 9 gjæmt i fiældet som beskrevet og 6 st er hjemme.
Mai 4de taget op 5 st sakse paa ruten Halsbækhø, og disse ligger gjæmt paa sine pladse. Optaget 1 paa Halsen mellem Hals- og Storbækhø, 1 ved hiet Halsbækhø, 1 paa toppen af Halsbækhø og 1 paa dens sydlige side og 1 har jeg paa Meskaret bortenfor Tovandene.
Bok 2
1914
Oktober 25de fanget 1 rødræv i en hvidladdered saks nede ved Almangrinden.
November 8de taget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
November 15de taget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Desember 23de taget 1 hvidræv i fælde inderst paa Halsbækhø.
Januar 9de fanget 2 st hvidræve i Halsbækhø. En i fælde inderst paa høen og den andre i saks paa fremste og høieste topp af høen.
Februar 26de har jeg cirka 14 st almindelige rævsakse (3 st har jeg i det sidste forløpne aar solgt.) Disse sakse er nu udlagt saaledes: 4 st i Halsbækhø, nemlig 1 paa Halsen mellem Halsbækhø og Storbækhø. Den andre ved (hiet) inderst paa høen. Den 3die ved en stor sten nesten inderst paa og paa ryggen af høen. Den 4de paa fremste og høieste toppen af høen. Den 5te saks ligger i myretue paa Kvanflatbronen, strags vestenfor bækken oppaa en stor berghammer. 3 st sakse er udlagt paa ruten Nonshø-Gryndvand-Lorthøen og disse ligger saaledes:
Den 1ste saks ligger ved foten af Lorthøen for dennes sydvæstligste spidss. Den andre ligger paa en stor sten under bakkeheldningen i syd-væstlig rætning for Lorthøen, og den 3die ligger paa høieste ryggen naar man kommer op nævnte bakkehældning mellem Lorthødalen og Gryndvand. 5 st sakse har jeg hjemme og disse ligger nu saaledes:
1 paa “Hauan”; den andre i Nyageren; den 3die i Haldotrøen; den 4de i Elvtrøen, den 5te ved en furru paa Sagmyreggen. Den 14de saks har K. Sneva ved Lønset tillaans af mig.
Marts 19de skudt 1 hvidræv paa Halsbækhø med rifleløbet.
April 23die fanget en rødræv paa Kvanflatbronen i saks. Samme dag taget op 4 st sakse og disse ligger gæmt i Halsbækhø under store stene indmuret nær rummene hvor de har ligget i vinter, og dette er beskrevet forud i denne bog.
3 st sakse paa ruten Nonshø-Gryndvand er optaget og ligger under en stor sten sammen ved foten af Lorthøen paa dennes sydvestligste sode. 6 st sakse er optaget og er hjemme og den 14de saks er som før nævnt hos K. Sneva. Laasene i de 7 st sakse som her ovenfor er beskrevet gæmt i fieldet, er hjemme og gjæmt i min kuffert.
Desember 6te skudt 1 rødræv med treløbet paa Mosehaugen.
1916
Marts 18de fanget 1 hvidræv i fælde inderst paa Halsbækhø.
Fanget 1 rødræv i Inderdalen ved juletider 1916.
1917
Fanget 1 rødræv i saks i Nyageren i
april.
November 5te fanget 1 rødræv i min saks i Inderdalen. Og da stragst efter tog Iver Inderdal 1 rødræv til i samme saks.
1918
Januar 28de fanget 1 rødræv i saks i Nyageren.
Februar 7de fanget 1 rødræv i saks i Tolæggen “Saksæggen” ved Sagmyren.
Mars: Senere samme vinter 1 rødræv i Inderdalen.
Mai: 1 rødræv i saks i et vandhul ved Graabækken, men denne var udskjæmt.
November: Sidst i november fangede jeg 1 rødræv i saks i Nyageren.
1919
Sidst i Oktober 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Sidst i November 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
1920
April 7de taget 1 rødræv i Elvtrøen.
Sidst i November fanget 1 rødræv i fodsaks i den lille bæk udenfor Nyageren. Da stragst før fangede jeg ifølge med H. Ralsjord 1 oter i fodsaks ved “Kolla” hitenfor Lontjærn.
31ste desember skjød jeg 2 st tiurer i et skud paa 200 m afstand.
1921
Sidst i april fanget 1 rødræv i saks i et vandhul stragst indenfor Halsbækken, men ræven var opraatnet.
November 27de fanget 1 rødræv i saks i Nyaakeren.
Desember 27de fanget 1 rødræv i saks i et vandhul østenfor Graahaugen i Gjevildvandsmarken.
Da solgt min fuglehund Rap til Olaf Talgø, Todalen, for kr 300,00.
1922
Januar 28de hentet Tronda i fra Rise.
Marts 29de fanget 1 rødræv i saks ved vandhullet under Halsinghaugene.
April 18de fanget 1 rødræv i saks i vandhullet ved Storholtene.
Oktober 25de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
November 12te fanget 1 rødræv i saks i Nyaakeren.
Desember 30te fanget 1 rødræv i saks i vandhullet under Halsinghaugene.
1923
Oktober 28de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
1924
November 3die fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
1925
Januar 21de fanget 1 rødræv i saks i vandhullet ved Storholtet.
Januar 28de fanget 1 rødræv i saks i vandhullet indenfor Halsbækken.
April 9de fanget 1 rødræv i saks i vandhullet indenfor Halsbækken.
April 11te fanget 1 rødræv i saks i Tolæggen ved Sagmyrene.
1927
November 10de fanget 1 karvræv i saks i Haldotrøen.
November 14de fanget 1 rødræv i saks i vandhullet ved Storholtet.
1928
Januar 1ste fanget 1 rødræv i Haldotrøen i saks.
Marts 2den Fredrik* taget 1 rødræv under Halsinghaugerne. (*Kristoffer Haugens sønn Fredrik Storli, født 1914.)
September 6te torsdag Tronda blev skudt ved et vaadeskud af Magne Killén.
November 6te fanget 1 rødræv i saks under Halsinghaugerne.
Desember 22de fanget 1 rødræv i saks under Halsonhaugerne.
1929
Januar 27de fanget 1 rødræv i saks indenfor Kvamsberget. Ræven havde kommet i saksen ved juletider, rejst med saksen og var nedsneet. Men “Sissi” Vasli fandt den igjen langt nede i lien.
April 12te fanget 1 rødræv i Storholtet.
1930
Januar 25te fanget 1 rødræv i saks i vandhullet ved Halsløkken.
Desember 1ste 1 rødræv i saks under Halsinghaugene.
Desember 18de fanget 1 rødræv i saks ved Graahaugen.
1931
November 25de fanget 1 rødræv i Haldotrøen.
1932
Januar 5de fanget 1 rødræv i saks ivandhullet ved “Graahaugen”.
Oktober 22de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
November 3die (rekorddag) i rødræv. Skudt en for glug oppe i Bastun og fanget 1 i saks i Nyaakeren.
Desember 24de fanget 1 korsræv i saks i vandhullet ved Graahaugen.
1933
Mars 13de fanget 1 rødrævi saks under Halsinghaugene.
November 19de fanget 1 rødræv i saks i vandhullet i Storholtet.
1938
Februar 15de fanget 1 rødræv under Halsinghaugene.
Marts 5te fanget 1 rødrævi Storholtet.
Marts 26de fanget 1 rødræv ved Graahaugen (fulgod).
Marts 31ste skudt 1 rødræv under Baardsgaardskammen med rifleløbet paa nært hold.
1 rødræv senere samme vaar oppe i Kvanflaten, men denne fantes ikke igjen før den var utskjemt.
November 1ste fanget 1 rødræv i Haldotrøen i saks.
Desember 3die fanget 1 rødræv under Halsinghaugene, og samme dag var løst saksen i Halsløkken.
Desember 23de fanget samme 1 rødræv som havde løst saksen i Halsbækken i et rævehi i nærheden.
1939
Januar 27de fanget en stor rødrev* i saks paa Kvanflatbronen. (*Merk: Her skrives rev første gang med e. Senere veksles det mellom æ og e.)
Februar 12te fanget 1 rødrev i Haldotrøen.
Nat til 10de februar skjød jeg bom paa en rev oppe i bastun i kol mørke (noget fortrædeligt).
Marts 1ste fanget 1 rødræv i Haldotrøen.
Marts 22de fanget 1 rødrev i saks paa Kvanflatbronen.
Marts 25de fanget 1 rødrev i saks i Halsløkken, og saksen ved Graahaugen var ogsaa løst og hadde skadet reven.
November 17de skudt 1 rødrev for glug opi bastun: Stupende mørkt.
1940
Februar 14de fanget 1 rødrev i Storholtet i saks, mens en anden rev
havde spist op det halve av halen efter at reven sat i saksen.
Februar 28de Einar* og Fredrik skjøt 1 rødræv med kragriflene ifra Ildhuset og op paa Storbekfaldet. (*Kristoffer Haugens sønn Einar Storli, født 1906.)
Februar 29de fanget 1 rødrev i saks i Nyaakeren.
Marts 14de Einar skudt 1 rødræv med treløbet, reven var halt og kunde ikke fare noget fort.
Marts 2ode fanget 1 rødræv i saks under Halsinghaugene.
November 16de fanget 1 rødræv i saks ved Graahaugen.
Desember 13de skudt 1 rødræv for glug opi bastun. Maanelyst kl. 1 1/2 om morgenen.
1941
Januar 6te fanget 1 rødrævi saks paa Kvanflatbronen, men ræven var helt opspist av ørn, ræv og ravn enda den kun har ligget et par dage i saksen.
Januar 11te fanget 1 rødræv i Nyaakeren i saks (trefot).
Februar 20de fanget 1 rødræv i Nyaakeren i saks.
Mars 4de fanget en ørn i saks i Kvanflaten.
Mars 11te Fredrik skjøt 1 rødræv oppi bastun for glug omtrent kl. 1 og maanelyst.
Mai 5te fanget 1 sneugle i Kvanflaten.
November 27de fanget 1 rødræv i saks under Halsinghaugene.
Desember 2den fanget 1 rødræv i saksi Haldotrøen.
Desember 9de fanget 1 rødræv i saks paa Kvanflatbronen.
Desember 14de fanget 1 rødræv i saks borti Storholtet.
1942
Januar 2den fanget 1 rødræv i saks under Halsinghaugene.
Januar 12te fanget 1 rødræv i saks borti Storholtet.
Januar 16de fanget 1 rødræv i saks i Kvanflaten.
April 4de fanget 1 rødræv i saks i Kvanflaten (fulgodt skind).
November 3die fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen. Samme ræv skjøt jeg bom paa en opi Bastun nogle dager før.
November 26de fanget 1 rødræv i saks under Halsinghaugene.
Desember 11te 1 rødræv i samme saks under Halsinghaugene.
Desember 14de fanget 1 rødræv i saks i Storholtet.
1943
November 11te fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Desember 6te fanget 1 rødræv i saks i Storholtet.
1944
Januar 23de fanget 1 rødræv i Kvanflaten i saks. En meget simpel ræv.
Mars 31te fanget 1 rødræv i saks i vandhullet ved Graahaugen.
Desember 16de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
1945
Januar 29de fanget 1 rødræv i saks i Kvanflaten.
Februar 21de fanget 1 rødræv i saks under Halsinghaugen.
April 18de fange 1 rødræv i saks paa Bærmyren. Denne ræv kom i saksen i slutten i slutten af februar men fantes ikke igjen grundet et stort snefald, saa den var meget utskjæmt.
Oktober 23de Fredrik skjød 1 rødræv for glug opi Bastun.
Desember 4de fanget 1 rødræv med kun 3 ben under Halsinghaugene.
Desember 20de fanget 1 rødræv i saks ved Halsløkken.
1946
28de februar fanget 1 rødræv i Nyaakeren i saks.
April zden 1/2 fanget 1 rødræv i Ny- aakeren i saks.
April 16de fanget 1 rødræv paa Kvanflatbronen (kun forholdsvis bra).
November 3die fangt 1 rødræv i saks under Halsinghaugen.
Desember 24de fanget 1 rødrævi saks paa Kvanflatbrona.
1947
April 4de fanget 1 rødræv i Nyaakeren (kun helt fin).
November 7de Fredrik skjøt 1 rødræv opi Bastun. (maanemørkt)
November 13de fanget 1 rødræv under Halsinghaugene i saks. (liten)
November 15de fanget 1 rødrævi saks i vandhullet i Storholtet.
November 3ode fanget 1 rødræv i fotsaks oppe ved revgaarden.
Desember 5te fanget 1 rødræv i fotsaks ved Nyaakeren.
Desember 13de fanget 1 korsræv i vandhullet i Storholtet.
1948
Om vaaren samme aar fanget 1 ørn i Kvanflaten.
November 14de fanget 1 rødræv i Kvanflaten som Fredrik bar ned og samme dag ogsaa 1 hønsehøk der oppe.
Lidt senere fanget 1 hubro i Kvanflaten.
Desember 30de fanget 1 rødræv i saks i Nyaakeren.
1949
Januar 20de fanget 1 rødræv i Kvanflaten.
Februar 2den fanget 1 ørn i Kvanflaten.
Februar 23de fanget 1 rødræv i Nyaakeren stor 7 kg og ikke aftat.
Mars 17de fanget 1 rødræv i Nyaakeren 4,9 kg og lidt afskubbet.
April 11te fanget 1 korsræv i Nyaakeren. Hun og ganske pen.
April 23de fanget 1 ørn i Kvanflaten.
November 1ste fanget en liten rødræv i saks i Storholtet, 1 hønsehøk i Kvanflaten.
November 13de fanget 1 rødrævi saks i Nyaakeren.
November 30de Fredrik skut 1 stor rødræv ope Bastun for glug. Kg 8,3.
1950
Januar 25de fanget 1 rødræv i saks i Storholtet.
Januar 29de fanget en rovfugl i ørnesaksen i Kvanflaten.
April 4de fanget 1 rødræv (hanræv 6 kg) i Nyaakeren.
April 15de fanget 1 ørn i Kvanflaten.
April 17de fanget 1 rødræv (hunræv) i Nyaakeren.
Mai 3die 1 rødræv i saks paa Sagmyren, men utskjemt.
Mai 11te fanget en ørn i Kvanflaten, som John Jære bar med.
1951
I mars Fredrik fanget en stor hønsehøk i Kvanflaten.
April 14de fanget 1 rødræv i Nyaakeren.
April 24de. Fanget 1 rødræv i saks i vandhullet i Storholtet.
Mai 2den fanget 1 rødræv nede paa Elvagjerret som Einar og Øivind Torve fandt igjen.
Fredrik fanget 1 ørn rundt santhanstiden oppe i Kvanflaten.
September rundt 25de fanget 1 rødræv paa “Sagmyren”.
Oktober 11de fanget 1 rødræv under Halsinghaugene.
Oktober 12de fanget 1 rødræv paa “Sagmyrene”.
November 13de fanget 1 rødræv i vandhullet i Storholtet.
Desember 21de fanget 1 rødræv kg 6 i Nyaakeren.
1953
September 30te fanget 1 rødræv i saks udenfor Haldotrøen.
Oktober 13de fanget 1 rødræv i saks paa Sagmyren.
November 3die fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
November 10de Fredrik fanget 1 rødræv i saks paa Sagmyren.
November 24de fanget 1 rødræv i saks i Haldotrøen.
Desember fanget 1 rødræv i saks ved Sløvaet.
April 16de fanget 1 rødræv i Nyaakeren (hanræv 6 kg, dårligt skinn)
1954
Januar 24de Fredrik fanget 2 st rødræver. En paa Sagmyren og den andre i Storholtet i saksen. Paa samme tid bortkommet en saks i Nyaakeren, som det sannsynligvis er ræv i.
Kristoffer Haugen skrev altså i sine jaktnotisbøker helt til det siste. Det vil si til året 1954.
Bortistu Gjestegard har tatt godt vare på sin historie. Dette er gjort både gjennom bygningsmassen, gjennom interiøret i mange av bygningene på garden, gjennom utallige historiske gjenstander og redskaper rundt omkring på garden, og i form av et eget fotografisk museum i «Buret».
Dette er en bygning som ble reist i 1848 og som ble restaurert til historisk fotoutstilling i 1999. Her er en liten videosnutt fra den første sommeren da fotoutstillingen var tilgjengelig. Vertskap på garden den gang var Inger Marie Storli Helmersen, barnebarn av Kristoffer Haugen, og hennes mann Leif Helmersen.
Mer informasjon om Bortistu Gjestegard i dag finner du å klikke på bildet nedenfor, som er en link til gardens eget nettsted:
